Film er magiske øjeblikke: Du fælder en tåre, bliver ophidset, er ved at dø af grin, bliver klogere du ser film.
På Filmværkstedet laver vi film. Dokumentarfilm, fiktionsfilm, portrætfilm, reklamefilm, musikvideo og animation.
Vi laver produktioner, som er bestillingsopgaver for eksterne kunder og vi laver egne produktioner. Her kan du fortælle med dit blik på verden.
Film er samarbejde. Filmværkstedet bliver din arbejdsplads, hvor du sammen med dine kammerater kan prøve de forskellige kasketter på et filmhold. Fra at du som instruktør træffer et vigtigt kreativt valg, til at du som runner husker at tømme skraldespanden. Alle har brug for hinanden på et filmhold.
Film er teknik og kreativitet.
Du lærer at arbejde med professionelt digitalt video-, lyd- og redigeringsudstyr. Imens filmen skabes, undersøger vi dens virkemidler. Vi arbejder med hvordan man kan fortælle med billede, lyd og musik på en bevægende, gribende og udfordrende måde.
Vi får besøg af folk fra den professionelle tv- og filmbranche, og vi tager ud og oplever branchen.
.....og måske vil du opleve magiske øjeblikke i din egen eller filmens forunderlige verden!
Hvem underviser
Vibe Mogensen er leder og underviser på Film
Vibe Mogensen, Film -
Tlf. 25 10 33 38
Vibe Mogensen er uddannet instruktør fra dokumentarlinjen på Den Danske Filmskole og har bla. lavet flere børne- og ungdomsfilm. Hun er også uddannet voksenunderviser med afgangsprojekt om utilpassede unge.
Download brochure her:
Medieskolens brochure 2011 (pdf)
(højreklik og gem til disk eller åbn i nyt vindue)